Tidlig morgentur


Tidlig morgentur

Min mor vækkede mig midt om natten.

- Tobias, er du vågen, spurgte hun.

Hendes hår strittede, for hun var også selv lige vågnet. Hun så herre træt ud. Hendes stemme var lidt rusten – som en motor, der har svært ved at starte.

- Det er nu, vi skal på tidlig morgentur, er det ikke dejligt? sagde hun.

Jeg blev vågen med det samme, for jeg elsker de ture, hvor vi kører af sted til Tisvilde midt om natten for at bade inden alle de andre kommer på stranden.

Min far stak hovedet ind på mit værelse og spurgte om jeg var klar.

- Ja, jeg kommer nu, svarede jeg.

Da jeg kom hen i køkkenet, så jeg at køletasken med de store blomster på stod på bordet. Den skulle vi have med. Min mor gav sig til at smøre nogle madpakker og kom dem ned i tasken sammen med nogle sodavand. Det var godt at have med, hvis vi skulle blive sultne på turen.

Jeg kunne høre, at min lillebror, Jonas, også var ved at stå op. Han glædede sig helt vildt til turen. Jonas er ikke ret gammel, så han har kun været med på vores nattur til Tisvilde en enkelt gang, sidste år altså. Jeg har selv været med i fem år.

Da køletasken var færdig, bar far den ud i bilen og kom den i bagagerummet. Mor kom med nogle poser med badetøj og håndklæder. Hun hentede også nogle strandmåtter, vi kunne ligge på. Så var alt klar. Min far startede bilen, og lige da vi begyndte at rulle ud på vejen, så vi avismanden komme kørende på sin knallert. Han var også tidligt oppe. Men det er han jo hver dag. Vi vinkede til ham og kørte videre op mod Tisvilde.

- Nå, Tobias, skal du prøve at køre lidt? spurgte min far.

- Ja, det vil jeg gerne, svarede jeg.

Sidste år fik jeg også lov til at køre et lille stykke af vejen. Der er jo ingen biler på vejen midt om natten, så det er ikke så farligt. Man har hele vejen for sig selv.

Så jeg kravlede ind på min fars skød og greb fat om rattet. Han passede det med at skifte gear og bremse og det der. Men jeg styrede, og det gik faktisk ret godt. Det var dejligt at sidde i den mørke bil midt i mørket og se lyset fra vores lygter ude på vejen. Det var hyggeligt, og jeg ønskede, at vi kunne sidde der altid. Men jeg vidste godt, at det ikke ville ske, for tiden går og alting forandrer sig hele tiden. Det er jeg ikke så glad for. Jeg ville ønske at tiden kunne stå stille en gang i mellem.

- Nu synes jeg, at far skal køre igen. Det er for farligt, det her – og også ulovligt, sagde mor.

Så jeg satte mig igen om på bagsædet ved siden af Jonas, som sad og smilede over hele hovedet. Jeg klappede ham på hovedet og de tykke kinder.

Da vi nærmede os Tisvilde kom jeg i tanke om, at vi nær havde glemt en anden tradition, nemlig at køre over for rødt. Vi plejer altid at køre overfor rødt en gang på turen. Når der alligevel ikke er nogen på vejene, kan man jo godt gøre det, uden at der bliver problemer.

- Far, vi skal huske at køre over for rødt, sagde jeg.

- Ja, for Søren, det havde jeg helt glemt. Vi gør det ved næste lyskurve, sagde han.

Og faktisk var det så heldigt, at der var rødt lys, da vi kom til lyskurven. Far kørte forsigtigt ud i krydset, og det gav et sug i min mave, for det var jo ulovligt. Tænk hvis politiet kom. Men det gjorde de ikke – der var overhovedet ingen i nærheden.

- Det lykkedes, hurra, råbte min far og grinede.

Nogle gange er han lidt barnlig. Men det kan jeg godt lide. Mine kammerater synes også, at han er herre sjov, meget sjovere end deres egne fædre.

Da vi nåede op til Tisvilde kørte vi på den lille vej, der fører ned på den store parkeringsplads. Der var butikker med tøj og kunst og sådan noget, og foran os løb en sort kat over vejen.

- Det betyder uheld, træk op i bukserne, råbte min mor.

Hun kan også være lidt barnlig – men ikke så barnlig som min far.

Jeg har aldrig rigtigt kunnet forstå, at det skulle hjælpe mod uheld at trække op i bukserne, men sådan var det åbenbart.

Inde på parkeringspladsen var der ikke en eneste bil, så vi kunne holde lige hvor vi ville. Min far speedede op og susede rundt på pladsen for at nyde, at han havde så megen plads. Men min mor sagde, at han skulle holde op med det pjat.

- Prøv nu at være voksen, sagde hun med en vred stemme.

- Åh, slap nu af, svarede min far.

De var lige ved at komme op at skændes, og det var ærgerligt. For det ville ødelægge tidlig morgenturen.

Min far kørte hen til iskiosken og parkerede der. Vi gik ud i den friske natteluft og mærkede duften af saltvand. Det var skønt at være ved havet. Det er noget af det bedste. Jeg har altid ønsket mig at bo ved havet – det tror jeg, at jeg vil, når jeg bliver stor. Hvis jeg ellers får råd, for husene er meget dyrere ved havet end andre steder inde i landet. Jeg må se at få mig et job, hvor jeg tjener rigtig mange penge.

Jeg tog et par dybe indåndinger og hjalp min mor med at få køletasken, badetøjet og strandmåtterne ud af bagagerummet. Bagefter gik vi alle fire langs med vandet for at finde et godt sted, hvor vi kunne være. Da vi var kommet et godt stykke, sagde min far:

- Skal vi ikke dyppe fødderne?

Han skyndte sig at tage sine sko og strømper af – og det gjorde vi andre også. Vi gik ud i vandet og mærkede hvor koldt, det var. Det prikkede i fødderne af kulde, men det føltes dejligt alligevel. Da vi kom op på stranden igen, tørrede vi fødderne i de håndklæder, mor havde taget med. Og så gik vi lidt længere hen ad stranden. Min far gik forrest, og han gik smadderhurtigt.

- Hold nu op med at gå så stærkt, råbte min mor.

- Her er da udmærket, lad os blive her.

Hun pegede hen på en stor sandbakke med noget marehalm foroven.

- Se derovre, der er en dejlig gryde, ser det ud til, sagde hun

En gryde er sådan en slags hule mellem to store sandbakker, sådan et sted, hvor man kan hygge sig og have det hele for sig selv – ligesom i bilen.

Vi gik op og bredte strandmåtterne ud og satte os ned på dem. Jeg gravede et dybt hul i sandet og mærkede, hvor koldt der var helt nede i hullet. Jeg spurgte, om jeg måtte få en sodavand, som jeg kunne komme ned i det, så den kunne holde sig kold. Det måtte jeg gerne.

- Nå, Tobias. Er du frisk på en lille svømmetur, spurgte min far.

- Det kan vi godt, men hvad med dig, mor, skal du ikke også med?

Min mor rodede rundt i mit hår og sagde:

- Nej du, jeg bliver her og passer på Jonas, sagde hun.

- Du skal da med, du er jo vild med at svømme, og Jonas kan da sagtens passe på sig selv så længe, sagde jeg.

- Nej, smut du nu bare med far, sagde hun.

Da vi nåede ned til vandet, begyndte min far at løbe for fuld fart, og da vandet nåede ham til maven kastede han sig ned i det, og han prustede og stønnede. Jeg havde ikke lyst til at løbe ud i vandet. Jeg gik stille og roligt ud i det og vænnede mig til, hvor koldt det var, inden jeg gik i. Vandet var utrolig koldt, selv om det var sommer. Man blev helt stiv over det hele, og man blev nødt til at svømme hele tiden, for det var for koldt, hvis man stod stille.

- Hej, Tobias. Se, solen er ved at stå op, råbte min far.

- Skal vi ikke svømme ud imod den?

- Det kan vi godt, svarede jeg.

Han gik hen og gav mig et lille knus.

- Jeg elsker dig, lille Tobias, sagde han

Det så sgu ud, som om han var lige ved at komme til at græde.

- Kom så, sagde han og begyndte at svømme ud mod solen.

Da vi kom op til de andre, tørrede vi os og så gik vi alle i gang med at spise de madder, som min mor havde smurt derhjemme. Det var nogle lækre nogen med skinke og ost, og der var også chokolademadder.

- Lademadder! sagde Jonas og så herre glad ud.

- Ja, dejlige lademadder, sagde mor.

- Når man er på tidlig morgentur, behøver man ikke være så sund, fortsatte hun.

Vi gav os til at spise og drikke lidt, mens vi sad og så ud mod solen, der steg op over havet. Det var hyggeligt at sidde der sammen – næsten alene i verden. Men der var nu alligevel et eller andet galt. Normalt sad min far og mor tæt sammen på de ture, og de kyssede også tit hinanden. Det gjorde de ikke den dag. Det var måske bare et tilfælde, men jeg blev alligevel lidt urolig. Og jeg fik lyst til at skubbe dem sammen, så de kom til at røre hinanden.

Da der begyndte at komme badegæster på stranden, rejste vi os og gik hen til bilen. På vejen hjem stoppede vi ved en bager, der lige havde åbnet. Vi købte en masse lækre rundstykker og frøsnappere, som vi spiste, da vi kom hjem. Bagefter lagde vi os ind i seng og sov til klokken 12, for vi var meget trætte efter turen, selv om vi jo egentlig ikke havde lavet så meget.

14 dage efter tidlig morgenturen fortalte mor og far, at de skulle skilles.