Flødeboller til frokost


Flødeboller til frokost

Rikke sad med sin mor og far og så fjernsyn. Der var mørkt og de hyggede sig. Hendes far havde

benene oppe på bordet, og hendes mor smilede.

- Skal vi ikke have slik, spurgte Rikke pludselig.

- Nej, det skal vi ikke, svarede mor.

Rikke blev rød i hovedet og rejste sig op fra sofaen.

- Åh jo, bare en lille smule, plagede hun.

Mor holdt op med at smile og sagde:

- Stop så, Rikke. Slut prut finale. Det er de voksne, der bestemmer.

Rikke gad ikke se fjernsyn mere. Hun blev endnu mere rød i hovedet og gik op på sit værelse. Inden hun faldt i søvn, sagde hun til sig selv:

- Det skal være MIG, der bestemmer.

Næste morgen gik hun ned i køkkenet, hvor hendes mor var ved at smøre madpakker.

- Jeg skal kun have chokolademadder med, udbrød Rikke.

Mor blinkede med det ene øje.

- Ja, selvfølgelig skal du det. Kun chokolademadder. God idé, sagde hun.

Rikke blev glad, men hun undrede sig. For det var ikke hver dag, hun fik chokolademadder med i madpakken.

Senere ringede det på døren. Det var Mia der stod derude med sin store rygsæk på.

- Hej Rikke, sagde Mia.

- Jeg kommer nu, svarede Rikke.

Hun skyndte sig at finde sin rygsæk frem og kom madpakken i den.

Da de kom udenfor, foreslog Rikke, at de gik en lille omvej forbi kiosken. Det kunne de lige nå. Og den idé var Mia straks med på. Mærkeligt nok. For hun plejede altid at ville gå den korte vej til skolen.

- Det er i orden. Du bestemmer, sagde Mia.

Da de nåede hen til kiosken, fik de øje på kioskmanden. Han stod udenfor og røg en cigaret. Da han opdagede pigerne, vinkede han og sagde:

- Hej med jer. Hvad kan jeg hjælpe jer med?

- Hej, jeg synes, du skal male din butik rød, sagde Rikke.

Kioskmanden og Mia kiggede på hende. De var forbavsede.

- Ja, du har ret. Selvfølgelig skal den være rød, sagde kioskmanden så.

- Du bestemmer, tilføjede han.

Derefter gik de ind i butikken, og pigerne købte nogle bolsjer. Rikke kom straks et af dem i munden og slikkede på det. Det smagte dejligt af lakrids. Så kiggede hun på kioskmanden og sagde:

- Jeg synes, du skal dele gratis bolsjer ud til alle børnene. Så kommer der rigtig mange i butikken og køber alt muligt.

- God idé, sagde kioskmanden, som straks gav pigerne nogle ekstra, gratis bolsjer. Der var mange sorte, og det var dem, som Rikke allerbedst kunne lide. Også Mia kunne bedst lide dem.

Pigerne fortsatte hen til skolen, hvor klokken var begyndt at ringe. De skyndte sig ind og gik op ad den lange stentrappe. For oven stod skoleinspektøren og talte med en lærer. Rikke gik hen og sagde:

- Jeg synes, alle elever skal have flødeboller til frokost.

Skoleinspektøren kløede sig i håret. Han vidste ikke rigtigt, hvad han skulle svare. Han hostede et par gange.

- Selvfølgelig skal I da det, svarede han.

- Og så skal lærerne gå baglæns – og du skal sige undskyld hele tiden.

Læreren skulle hen til sin klasse, så han sagde farvel til skoleinspektøren.

- Vi tales ved, sagde han.

Pludselig vendte han om og begyndte at gå baglæns. Han var hele tiden ved at støde ind i de andre lærere, som også var begyndt at gå baglæns. Det så virkelig morsomt ud, så Rikke og Mia kunne ikke lade være med at grine. Skoleinspektøren kløede sig igen i håret.

- Undskyld, sagde han så.

Pigerne gik ind i deres klasseværelse, hvor musiklæreren gik baglæns hen til sit bord. Man kunne se, at han ikke forstod, hvorfor han gik så mærkeligt. Han så faktisk lidt ulykkelig ud. Men da han stod bag bordet, kunne han igen vende sig om.

Han hængte et stort billede op på tavlen. Det forestillede Michael Jackson.

- Kan nogen af jer sige mig, hvem det er, spurgte han.

Mange af eleverne rakte hånden op, men inden læreren kunne nå at vælge en af dem, sagde Rikke:

- Det er et postbud fra Odense!

Læreren nikkede og gav hende ret.

- Jamen lige præcis. Det er da et postbud fra Odense, sagde han.

Senere, da der var frokostpause, gik Rikke og Mia hen til frokoststuen for at få noget mad. De opdagede, at der stod store fade med flødeboller fremme på det lange bord.

- Det er da utroligt. Du får hele tiden dine ønsker opfyldt, sagde Mia.

- Det er, som om du bestemmer alting.

Rikke smilede bare og tænkte på sit ønske om at komme til at bestemme alting. Det var gået i opfyldelse.

Lærerne gik baglæns ind i frokoststuen og pakkede deres madpakker op. Og inspektøren gik rundt og sagde ”undskyld” til alle dem, han mødte.

Rikke gik hen til ham og sagde tak for, at der var stillet flødeboller frem.

- Undskyld, svarede han.

Rikke sagde, at hun havde endnu en idé:

- Jeg vil gerne have, at lærerne deler skumfiduser ud i skolegården.

Den idé var skoleinspektøren straks med på, så i det næste frikvarter kunne eleverne spise løs af skumfiduser. Lærerne bar fade rundt i skolegården, men der røg en masse skumfiduser ned på jorden, fordi lærerne gik baglæns og havde svært ved at styre fadene. Det så sjovt ud.

Rikke blev meget populær, for eleverne fandt ud af, at det var hendes idé med flødebollerne og skumfiduserne. De ville have hende til at bestemme noget mere. Én foreslog, at eleverne skulle have fri hver mandag og fredag, så de kunne få en lang weekend. Og det gik straks i opfyldelse, for Rikke gik bare hen til skoleinspektøren og foreslog det.

Men til sidst blev Rikke lidt træt af at ønske den slags søde ting. Hun tænkte, at hendes magt kunne bruges til noget andet, noget hun kunne få mere ud af. I skolegården lidt senere sagde hun derfor til nogle store drenge, at de skulle give hende alle deres penge. Og det gjorde de med det samme. Derefter sagde hun:

- Nu vil jeg have, at I begynder at slås.

Straks gik den største af dem hen og sparkede en af de mindste bagi, og så begyndte et stort slagsmål. De fik næseblod og sår på armene og benene.

- Nu skal I kaste sten efter hinanden, sagde Rikke.

Det ønske gik også i opfyldelse. De fandt sten frem fra jorden og kylede dem efter hinanden. Det var ret voldsomt.

Mia sagde, at Rikke skulle holde op med at bestemme den slags.

- Det er ondt. Det er synd for dem, sagde hun.

Det kunne Rikke godt se. Hun ønskede inden i sig selv, at hun kun skulle bestemme en gang i mellem. Det er ikke godt, at det kun er én, der bestemmer alt, tænkte hun.

Da Rikke og Mia kom til kiosken på hjemvejen så de, at kioskmanden var ved at male den rød. Rikke sagde:

- Nu synes jeg, at du skal male den blå.

Kioskejeren så på hende.

- Nej, det gør jeg i hvert fald ikke. Du skal ikke bestemme alting, sagde han.

Rikke blev helt glad over, at han sagde nej.

Da hun næste morgen spurgte sin mor om hun måtte få chokolademadder i madpakken, sagde moderen:

- Ikke tale om. Du skal ikke have den slags usund mad med hver dag.

Da Rikke og Mia kom hen i skolen, opdagede de, at lærerne ikke længere gik baglæns. Skoleinspektøren var holdt op med at sige ”undskyld”. Der var ingen skumfiduser i skolegården. Men der var stadig flødeboller til frokost.

Rikke løb hen til klasseværelset, og derefter havde hun og Mia en helt almindelig skoledag.